Bål i naturen i Danmark: regler, bålpladser og udstyr

Du må tænde bål på de bålpladser, der er lavet til det i skovene og på mange overnatningspladser¹², og på de ubevoksede strandbredder, medmindre andet er angivet³. Andre steder i skoven, på udyrkede arealer og i bevoksede klitter er bål ikke tilladt⁴. Uanset hvor du er, kan kommunen have forbudt al afbrænding i en tør periode, og så gælder forbuddet også på bålpladserne⁵. Tjek derfor brandfareindekset og forbuddene, før du tager tændstikkerne frem⁶. Til selve bålet skal du have noget at tænde med, tør optænding og eventuelt en gryde eller kedel, som kan bruges over ild.

Hvor må du tænde bål?

Overnatter du i en af Naturstyrelsens skove med fri teltning, gælder samme regel: Åben ild kun på bålpladserne. Er der ingen bålplads, skal du bruge et Trangia eller andet udstyr, hvor brænderen er indelukket¹⁰. Reglerne for selve overnatningen står i guiden Hvor må man slå telt op?, og reglerne ved shelterne i Overnatning i shelter.

Afbrændingsforbud, vind og afstand

I tørre perioder kan kommunen forbyde afbrænding og brug af åben ild⁸. Omfatter forbuddet bål og grill, gælder det også på de faste bål- og grillpladser⁵, og det gælder også på Naturstyrelsens arealer¹. Er der forbud mod alle former for åben ild, må du heller ikke bruge stormkøkken i skovene med fri teltning¹⁰.

Beredskabsstyrelsen står bag brandfare.dk med et brandfareindeks, som DMI laver for i dag og i morgen. Indekset regner med, hvor tør vegetationen og jorden er, og med temperatur og vind. Siden linker også til Beredskabsstyrelsens side om afbrændingsforbud, men lokale eller permanente forbud fremgår ikke af brandfare.dk⁶. Friluftsrådet minder om, at der kan være rigtig tørt lige under græsset, selv om det har regnet¹¹.

Vinden sætter også en grænse. Afbrændingsbekendtgørelsen forbyder afbrænding i hård vind eller derover. Hård vind er 10,8-13,8 m/s, hvor store grene bevæger sig. Ændrer vinden retning eller tager den til under afbrændingen, så der kan opstå brandspredning, skal du straks begynde at slukke⁸. Beredskabsstyrelsens råd er at bruge åben ild kun i stille vejr⁶.

Bålet må heller ikke ved røg være til væsentlig ulempe for omgivelserne⁸. Vejledningen nævner også, at det efter ordensbekendtgørelsen er forbudt at tænde bål, hvis det kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende¹².

Brænde: hvad må du bruge?

Afbrændingsbekendtgørelsen definerer bål som afbrænding af tørt, rent træ, træbriketter og lignende, der ikke er affald⁸. Ifølge Beredskabsstyrelsens vejledning må affald i almindelighed ikke brændes på anlæg, der ikke er godkendt til det, så det hører ikke hjemme i bålet¹².

På Naturstyrelsens bålpladser må du kun bruge brænde, der ligger på jorden på pladsen, eller som ligger i en brændebeholder ved bålpladsen. Træer og grene i skovbunden må du kun tage, hvis det står i beskrivelsen af pladsen¹. Generelt forbyder adgangsreglerne at tage grene af træer og buske og at fjerne skovens brænde og kvas⁴. Er pladsen uden brænde, skal du altså have det med, og Friluftsrådet nævner økse og sav, hvis brændet ikke er hugget i forvejen⁹. Se guiden til kniv og multitool.

Når du går, skal pladsen være ryddet op, affald og knuste flasker taget med, og ilden skal være slukket¹.

Sådan tænder du op

Friluftsrådet anbefaler at samle en masse tørre grene, pinde og kvas og at hugge nogle små stykker brænde til optænding. Når ilden har taget fat i dem, kan du lægge større stykker på⁹. Organisationen beskriver to måder at bygge bålet på⁹:

1. Pyramidebålet, hvor det mindste brænde står inderst.
2. Pagodebålet til lidt større bål: Brændet lægges i en firkant om optændingen, gerne i flere lag, så hjørnerne krydser hinanden, og luften kan komme til.

Friluftsrådet foreslår også at lave en bålpose, så du altid har optænding ved hånden. I den kan ligge tændstikker, evt. i en vandtæt beholder, birkebark, ildstål eller brændglas, granris, optændingsblokke eller briketter, avisstrimler og lidt hugget optændingsbrænde eller spåner. Stearinindsmurte avis-”bomber” nævnes som gode i vådt vejr⁹.

Ildstål

Et ildstål slår gnister, du kan tænde op med. Light My Fire skriver, at stålet i deres FireSteel er en magnesiumlegering, at gnisterne er 2.980 °C, og at stålet virker, selv når det er vådt og blæser. Ifølge mærket holder FireSteel Scout 2in1 til op til 3.000 strøg og den større Army 2in1 til op til 12.000¹³¹⁴.

Mad over bålet

Petromax skriver om sine støbejernsgryder (dutch ovens), at de kan bruges over åben ild, på gløder, på grill og på komfuret. Låget har en forhøjet kant, så du kan lægge gløder eller trækul ovenpå og styre varmen både oppe- og nedefra, og en dutch oven fås både med og uden ben. Ifølge Petromax er gryderne forbehandlet fra fabrikken (seasoned finish), så du kan bruge dem med det samme¹⁵.

Er det tørt, eller er der risiko for afbrændingsforbud, råder Friluftsrådet dig til at tage et Trangia eller et andet kogeblus med, så maden ikke afhænger af bålet¹¹. I skovene med fri teltning skal brænderen være indelukket, og du skal sikre underlaget først¹⁰. Husk, at et forbud mod al åben ild også rammer stormkøkkenet der¹⁰. Typerne og brændstofferne gennemgår vi i guiden til stormkøkken og brænder, og priserne står i prissammenligningen af kogegrej.

Skal du tænde bål med børn, så læs også Friluftsliv med børn. Til aftenen ved bålet hører en pandelampe og en førstehjælpstaske.

Kilder

1. Må jeg bruge åben ild i naturen? (Naturstyrelsen), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰

2. Primitive overnatningspladser og shelters (Naturstyrelsen), hentet 8.10.2026 ↩ ↩²

3. På stranden (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), hentet 8.10.2026 ↩ ↩²

4. Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, BEK nr. 852 af 27.6.2016, §§ 25, 26 og 28 (Retsinformation), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶

5. Forsigtighed ved afbrænding, brug af ild, lys og varmekilder m.v. (Beredskabsstyrelsen), hentet 8.10.2026 ↩ ↩²

6. Brandfare.dk (Beredskabsstyrelsen), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵

7. Vejledning om adgangsreglerne, afsnit 6, herunder 6.1.11, 6.2.11, 6.3.2 og 6.3.11 (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³

8. Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v., BEK nr. 1339 af 10.12.2014, §§ 2, 4, 5 og 8 (Retsinformation), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷

9. Lær at tænde et bål og få opskrifter (Friluftsrådet), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶

10. Fri teltning (Naturstyrelsen), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴

11. Tænd bål med omtanke (Friluftsrådet), hentet 8.10.2026 ↩ ↩²

12. Vejledning om bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 (afbrændingsbekendtgørelsen), bemærkninger til § 4 og bilag 1 (Beredskabsstyrelsen), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴

13. Swedish FireSteel scout 2in1 (Light My Fire), hentet 8.10.2026 ↩

14. Swedish FireSteel army 2in1 (Light My Fire), hentet 8.10.2026 ↩

15. Dutch Oven & Feuertöpfe (Petromax), hentet 8.10.2026 ↩