Kort fortalt
- Kulilte er en farveløs gas uden lugt, og farlige mængder kan være til stede uden synlig røg, skriver Folkehelseinstituttet.
- Kulgrill, engangsgrill, brændere og andet udstyr til udendørs brug må aldrig bruges i teltet ifølge myndighederne i Norge, USA og Storbritannien.
- Den amerikanske sundhedsmyndighed CDC skriver, at det ikke er nok at åbne teltdøren, og anbefaler nok at sove i og nok tøj frem for en flamme som varmekilde.
- Hovedpine, svimmelhed og kvalme kan være tegn. Kom ud i frisk luft, ring 112 ved alvorlige symptomer, og Giftlinjen har åbent hele døgnet på 82 12 12 12.
Produkter til kulilte i teltet
Udvalgt ud fra butikkernes egne beskrivelser. Vi har ikke testet dem.
PrimusPrimus Express Spider gasbrænder483 kr.Billigst af 6 butikker ↗
JetboilJetboil Flash 1.0L Mountainscape949 kr.Billigst af 5 butikker ↗
TrangiaTrangia Gasbrænder GB77408 kr.Billigst af 4 butikker ↗
OptimusOptimus CRUX Gasbrænder489,95 kr.Billigst af 3 butikker ↗
RobensRobens Firefly Stove - gasbrænder222 kr.Billigst af 2 butikker ↗
MSRMSR Pocket Rocket Deluxe707 kr.Hos Scandinavian Outdoor ↗
Backpackerlife.dkGasbrænder - Compact149 kr.Hos Backpackerlife.dk ↗
GoGo Gasbrænder149 kr.Hos Friluft ↗
Tag aldrig grillen, gasbrænderen, stormkøkkenet eller et varmeapparat med ind i teltet, og lad aldrig noget brænde, mens du sover. Det er det korte svar fra myndighederne i Norge, USA og Storbritannien. Kulilte er en farveløs gas uden lugt, og farlige mængder kan være til stede, uden at du kan se røg1. Den, der sover, opdager måske ikke de første symptomer2. Her gennemgår vi, hvad myndighederne siger om grillen, brænderen og varmen i teltet, hvordan du kender tegnene, og hvad du gør, hvis du har mistanke om forgiftning.
Hvorfor er kulilte så farligt?
Kulilte (CO, kulmonoxid) nedsætter blodets evne til at transportere ilt, og lavt iltindhold i blodet kan føre til bevidstløshed og død, skriver den amerikanske forbrugermyndighed CPSC3. Det norske Folkehelseinstitutt (FHI) skriver, at gassen er farveløs og lugtfri, og at farlige koncentrationer kan være til stede uden synlig røg1.
FHI’s giftinformation oplever, at flere bliver forgiftet med kulilte i ferietiden, hvor mange griller, telter, er på campingtur eller til festival1. Ifølge den amerikanske sundhedsmyndighed CDC kan en person, der sover, være ude af stand til at genkende de tidlige symptomer2.
Grillen hører til uden for teltet
FHI skriver, at kulgrill og engangsgrill er farlige at bruge indendørs, i telt eller under kalechen på en båd1. Sikkerhedsstyrelsen siger det samme om at tage grillen eller terrassevarmeren med indenfor: det kan være livsfarligt, fordi apparaterne er lavet til brug i fri luft4.
Faren forsvinder ikke, når maden er spist. CDC skriver, at ulmende trækul også afgiver store mængder kulilte2. CDC beskriver to dødsulykker under campingture i Georgia i marts 1999. I den ene døde en mand, hans søn og to andre børn i et lukket telt, hvor et propankøkken stadig brændte. Det var tilsyneladende taget med ind for at give varme. I den anden døde en far og hans søn i et lukket telt, hvor der stod en kulgrill, som tilsyneladende var flyttet ind for varmens skyld, efter at de havde lavet mad udenfor2.
Brænderen og stormkøkkenet
Det samme gælder brænderen. CDC skriver, at campingkøkkener og campingvarmere ikke er lavet til indendørs brug, og at brændere, varmeapparater, lanterner og kulgrille aldrig bør bruges i et telt, en campingvogn eller et andet lukket rum2. Det britiske sundhedsvæsen NHS skriver kort: brug ikke en grill eller et campingkøkken indendørs eller i et telt5. Og FHI skriver, at udstyr til udendørs brug aldrig må bruges indendørs, i telt, campingvogn, båd eller lignende1.
Sikkerhedsstyrelsen råder til, at du kun bruger et gasapparat indendørs, hvis fabrikanten har angivet, at det er lavet til indendørs brug, og at du tjekker fabrikantens anvisninger på emballagen eller i brugsvejledningen4. Har dit gasudstyr en slange og en regulator, og er det ikke nyt, så tjek at de er tætte: smør lidt sæbevand på, når slangen er tilsluttet. Kommer der bobler, er slangen utæt og skal skiftes, skriver Sikkerhedsstyrelsen4.
Hvad med apsis og en åben teltdør?
Her er kilderne ikke enige, så vi gengiver begge.
CDC skriver, at det ikke er nok at åbne teltdugen, døre eller vinduer for at undgå, at kulilten fra den slags udstyr hober sig op2.
Det finske Metsähallitus (Forststyrelsen) skriver om vintertelt, at når man bruger et uopvarmet firesæsonstelt og en varm nok sovepose, laves maden udenfor og kun i undtagelsestilfælde i apsis (forteltet). Under barske forhold bør man ifølge Metsähallitus kunne varme teltet op med et petroleumskøkken og lave mad inde i teltet. Køkkenet skal have et lukket brændstofsystem, teltet skal luftes ud på grund af risikoen for forgiftning, og der må ikke være ild i køkkenet, mens du sover6.
Om natten er kilderne enige om køkkenet og gasapparatet: Metsähallitus skriver, at køkkenets flamme skal slukkes, når man sover6, FHI råder til at slukke gasapparatet, før du lægger dig til at sove1, og CPSC skriver, at du ikke må bruge bærbare varmeapparater eller lanterner, der brænder brændstof, mens du sover i et telt3. Metsähallitus beskriver dog også overnatning for større grupper i militærtelt med kamin, hvor der holdes ild i kaminen hele natten, og deltagerne på skift sørger for varmen6.
Varme i teltet: sovepose og tøj frem for en flamme
Det er kulden, der får folk til at tage grillen eller brænderen med ind. CDC anbefaler, at du i stedet har nok at sove i og nok tøj med, så du ikke skal stole på udstyr, der brænder brændstof, for at holde varmen. CDC råder også til at spise og drikke ekstra på turen for at undgå nedkøling2.
CPSC skriver, at du ikke må bruge bærbare varmeapparater eller lanterner, der brænder brændstof, mens du sover i et lukket rum som et telt, en campingvogn eller en bil, og at det er særlig vigtigt i stor højde, hvor risikoen for kulilteforgiftning er større3. FHI råder til at sørge for god ventilation, når du bruger gasapparater, der er beregnet til indendørs brug1. Når gas brænder, dannes der desuden vanddamp, så der kan blive fugtigt i rummet, skriver Sikkerhedsstyrelsen4.
Tallet i modelnavnet er ikke nødvendigvis komforttemperaturen. Den finder du på etiketten, som vi forklarer i guiden til sovepose.
Kuliltealarm
FHI skriver, at en kuliltealarm i hytter, både og campingvogne, hvor der bruges gas eller aggregat til opvarmning eller madlavning, kan redde liv1. NHS anbefaler en kuliltealarm, der giver en høj lyd, hvis der er kulilte i luften, i hvert rum i hjemmet med apparater, der brænder gas, olie, kul eller træ5.
Sådan kender du tegnene
FHI nævner kvalme, udmattelse, hovedpine, svimmelhed, åndenød, opkast og diarré som almindelige symptomer. Ved alvorlig forgiftning kan man falde i koma, få vejrtræknings- eller hjertestop, kramper, varige nerveskader eller hjerneskade, eller dø1. NHS skriver, at symptomerne kan komme og gå, og at de kan blive værre, når du opholder dig i det berørte rum, og bedre, når du går ud5.
CPSC skriver, at kulilteforgiftning let kan forveksles med forkølelse eller influenza og ofte bliver opdaget for sent. CPSC råder dig til at gå til lægen, hvis du eller nogen i familien får symptomer, der ligner forkølelse eller influenza, mens I er på camping3.
Ifølge FHI kan børn, ældre og personer med hjerte-, kar- eller lungesygdom være mere udsatte, og gravide bør følges op også ved milde symptomer, fordi fosteret er mere følsomt1.
Hvis du har mistanke om forgiftning
Kilder
-
Unngå å bli kullosforgiftet i sommer, Folkehelseinstituttet (Giftinformasjonen), 11.6.2024, hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10 ↩11 ↩12 ↩13 ↩14
-
Carbon Monoxide Poisoning Deaths Associated with Camping – Georgia, March 1999, Centers for Disease Control and Prevention (MMWR), hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8
-
Portable Heaters & Camping Equipment, U.S. Consumer Product Safety Commission, hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Husk sikkerheden når du bruger gasudstyr indendørs, Sikkerhedsstyrelsen (nu en del af Erhvervsstyrelsen), 24.11.2022, hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Carbon monoxide poisoning, NHS, hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Vintertältning, Forststyrelsen (Metsähallitus), hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3
-
Forgiftning, Lægehåndbogen på sundhed.dk, hentet 8.10.2026 ↩































