Overnatning i shelter: Naturstyrelsens regler, booking og hvad du skal have med

Et shelter er en træbygning med halvtag og tre lukkede sider, hvor du kan sove i ly for regn og som regel også for vind¹. Naturstyrelsens shelters står på primitive overnatningspladser i statens skove, de er gratis, og du må overnatte i op til to nætter i træk². Nogle kan bookes op til tre måneder frem, andre bruges efter først-til-mølle-princippet². Det eneste, shelteret ikke giver dig, er det, du skal ligge på og i: sovepose og liggeunderlag¹. Se prissammenligningen af soveposer, før du køber.

Hvad er et shelter?

Friluftsrådet beskriver et shelter som en træbygning med halvtag og tre lukkede sider¹. Der findes både traditionelle og mere moderne udgaver, og de ligger i skove, ved kysten, på enge og enkelte steder på vandet¹. Ifølge Friluftsrådet er der over 2.000 shelters i Danmark¹.

Ejerne er forskellige. Naturstyrelsen har shelters på en del af sine primitive overnatningspladser², men mange shelters er private eller hører under kommunerne¹. Det betyder noget, for reglerne nedenfor er Naturstyrelsens og gælder på statens arealer. På en kommunal eller privat plads kan ejeren have andre regler, så læs beskrivelsen af den plads, du skal til.

Sådan finder du et shelter

Friluftsrådet peger på tre steder at lede¹:

1. udinaturen.dk. Her finder du mange af landets shelters og alle Naturstyrelsens²¹. Beskrivelsen af pladsen fortæller ofte, om der er toilet og bålplads, om du kan køre til pladsen, hvor mange der kan sove i shelteret, og om det kan bookes¹.
2. Shelter-appen. Mange af de samme pladser findes også i appen Shelter¹.
3. Kommunernes egne sider. En del kommunale shelters findes kun på kommunens hjemmeside, fx Vejle Kommunes. Shelters på Fyn, Lolland-Falster og ved Vadehavet kan du også finde på bookenshelter.dk¹.

Mange af Naturstyrelsens pladser har bålsted og vandhane², men ikke alle. Friluftsrådet råder dig til at have vanddunke med, gerne flere, fordi du nogle steder skal bære vandet et stykke hen til shelteret¹.

Først til mølle eller booking

Kommunale og foreningsejede shelters er ifølge Friluftsrådet også ofte gratis, og nogle af dem kan bookes direkte¹. Er I en organiseret gruppe på 15 eller flere, fx en skoleklasse eller en spejdergruppe, er Naturstyrelsens lejrpladser beregnet til jer. De kan bookes 12 måneder frem, og I må overnatte op til fire nætter i træk³.

Regler på pladsen og ved bålet

På bålpladserne må du kun bruge brænde, der ligger på jorden på pladsen, eller som ligger i en brændebeholder ved bålpladsen. Træer og grene i skovbunden må du kun bruge, hvis det står i beskrivelsen af den enkelte plads⁴. Pladsen skal være gjort ren, når du går, og et eventuelt toilet skal graves ned og dækkes til efter brug⁴.

Hvad du skal have med

Friluftsrådet kalder sovepose og liggeunderlag uundværligt på en sheltertur¹. Shelteret giver tag over hovedet, men det er dit eget grej, du sover i og på. Læs mere om isoleringsevne (R-værdi) i guiden til liggeunderlag og om temperaturgrænser i guiden til sovepose.

Er soveposen ikke helt varm nok, kan du ifølge Friluftsrådet supplere med en lagenpose, altså en tynd inderpose, du ligger i inde i soveposen. Har du ikke en, kan et tæppe gøre det¹.

Resten af pakkelisten er kort, ifølge Friluftsrådet¹:

• Rygsæk, medmindre du kan køre næsten helt hen til shelteret.
• Tøj i flere lag, gerne uld, fordi det også varmer, når det er vådt af sved. Regntøj, hue og et par tørre sokker til, når du er fremme. Et sæt langærmet og -benet uldundertøj at sove i.
• Mad og vand: madpakke, mad over bål eller stormkøkken, snacks og flere vanddunke.
• Til bålet: tændstikker og tændblok. Der er ofte en rist, men tag en tykbundet gryde eller kedel med, hvis du vil koge vand.
• Pandelampe eller lommelygte, en lommekniv, kop, tallerken og bestik.
• Toiletpapir, håndsprit, myggespray eller myggenet og en førstehjælpskasse. Pak grejet i poser, så det holder sig tørt.

Se også pandelampe og rygsæk.

Sådan holder du varmen om natten

Hvor varmt du sover, afhænger af soveposen, vejret og af, hvor kuldskær du er¹. Friluftsrådet giver fem råd¹:

1. Spis, inden du kravler i soveposen.
2. Vær varm, når du går i posen, fx efter ti hurtige englehop.
3. Tis af, inden du går i seng.
4. Sov eventuelt med hue på.
5. Fyld en drikkedunk med kogt vand, og læg den i bunden af soveposen. Brug en flaske, der kan tåle kogende vand.

Hvis shelteret er optaget

Er der fuldt i et først-til-mølle-shelter, må du slå telt op ved siden af². På de primitive overnatningspladser må du også sove under tarp eller lignende², og Friluftsrådet nævner netop tarpen som en let løsning at have med, hvis shelteret er fyldt⁵. En tarp er en presenning, du spænder ud som tag over dig.

Vil du hellere sove et andet sted end på pladsen, har Naturstyrelsen fri teltning i 275 skove. Her gælder 1-2-3-reglen: én nat samme sted, højst to telte, og teltene må højst være til tre personer⁶. Teltet skal stå under træer og må ikke kunne ses fra stier, veje eller bygninger⁶. Læs mere i guiden til telt og hængekøje.

Kilder

1. Shelterture for begyndere (Friluftsrådet), hentet 7.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹ ↩¹² ↩¹³ ↩¹⁴ ↩¹⁵ ↩¹⁶ ↩¹⁷ ↩¹⁸ ↩¹⁹

2. Primitive overnatningspladser og shelters (Naturstyrelsen), hentet 7.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹ ↩¹² ↩¹³ ↩¹⁴ ↩¹⁵ ↩¹⁶ ↩¹⁷

3. Lejrpladser (Naturstyrelsen), hentet 7.10.2026 ↩

4. Må jeg bruge åben ild i naturen? (Naturstyrelsen), hentet 7.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶

5. Sov i naturen – i telt, hængekøje eller bivuak (Friluftsrådet), hentet 7.10.2026 ↩

6. Fri teltning (Naturstyrelsen), hentet 7.10.2026 ↩ ↩²