Kort fortalt
- En bivuaksæk er en vandtæt, åndbar pose, du lægger soveposen i. Den holder soveposen tør, men Alpkit skriver, at den ikke er lavet til at isolere dig.
- Uden bøjle er posen lettest. Med en bøjle ved hovedet får du luft over ansigtet, og kondensen drypper ifølge Alpkit væk fra dig. Hos Lifeventure vejer modellen med bøjle 680 g mod 555 g uden.
- Se på vandsøjle og åndbarhed. Alpkit anbefaler mindst 10.000 mm vandsøjle og skriver, at 10.000 g/m²/24 t i åndbarhed er nok.
- En nødpose af plast er noget andet end en bivuaksæk til overnatning. DNT kalder vindsækken en billig og let livsforsikring i fjeldet.
Bivuaksæk i butikkerne
Udvalgt ud fra butikkernes egne beskrivelser. Vi har ikke testet dem.
LifesystemsLifesystems Venture Lite Bivi1.039,95 kr.Billigst af 4 butikker ↗
CarinthiaCarinthia Micro Tent Plus6.300 kr.Billigst af 4 butikker ↗
DeuterDeuter Bivibag UL bivy-taske193 kr.Hos Scandinavian Outdoor ↗
RabRab Trailhead Bivi sovepose1.034 kr.Hos Scandinavian Outdoor ↗
En bivuaksæk, også kaldet bivy eller bivi, er en tynd, vandtæt pose, som du lægger soveposen ned i, når du sover uden telt. Alpkit skriver, at bivy-posens opgave er at holde soveposen tør, fordi en tør sovepose er en varm sovepose. Posen er derimod ikke lavet til at isolere dig mod kulden1. Vælger du mellem en let pose uden bøjle og en model med bøjle ved hovedet, handler det om vægt mod plads og kondens. Se prissammenligningen af telte og bivuakudstyr, før du køber.
Hvad er det?
En bivuaksæk er det mindste ly, du kan have med på tur. I en artikel på Alpkits side kaldes den det letteste og mindste transportable hjem, og den kan ligge steder, hvor et telt ikke kan stå1. Du ligger direkte under himlen med kun posens stof mellem dig og vejret.
Posen er lavet af vandtæt stof med tapede sømme1, og den skal være åndbar, så fugten fra kroppen kan slippe ud2. Åndbarhed betyder, at vanddamp kan trænge ud gennem stoffet, selv om regnen ikke kan trænge ind. Alpkit skriver, at kondensen uden åndbarhed samler sig inde i posen og gør soveposen våd indefra2.
Friluftsrådet beskriver bivuak som en lille hytte, du selv bygger for en nat, klassisk af en stor presenning, snor og pløkker op ad fx et træ3. En bivuaksæk under en tarp er en let udgave af samme idé.
Typerne
Posen ligger direkte hen over soveposen uden nogen form for stel. Alpkit skriver, at den er let, pakker småt og ligger lavt, men at der hverken er stel eller luftrum mellem posen og dig4. De letteste vejer omkring 200 g, og for de fleste vandrere er 280–350 g ifølge Alpkit et praktisk interval4. Lifeventures Venture Lite Bivi, som butikkerne sælger under navnet Lifesystems, er en pose af denne slags: 250 cm lang, 555 g, med lynlåsindgang i hætten, regnklap og netpaneler til ventilation5.
En bøjle ved hovedenden løfter stoffet væk fra ansigtet. Alpkit skriver, at kondensen så drypper væk fra dig i stedet for at trænge tilbage, at du kan læse og sidde op i dårligt vejr, og at beskyttelsen minder om et etmandstelt, mens vægt og pakmål ligger tættere på en bivy4. Lifeventures Venture Solo Hooped Bivi vejer 680 g, og XL-udgaven er 260 cm lang og vejer 796 g. Bøjlen kan løfte hovedenden, så der bliver et lille forrum, og der er et netpanel, der kan lynes til mod insekter6.
En pose af plast eller metalliseret folie, som er lavet til at beskytte mod vind og væde, når noget går galt. Lifesystems’ Survival Bag er af polyethylen med svejsede sømme, vejer 290 g og er orange, så du er lettere at se7. Mere om nødposer længere nede.
Hvilken type du skal vælge, afhænger af turen. Alpkit skriver, at posen uden bøjle passer til hurtige, lette ture og nætter under stjernerne, mens bøjlemodellen passer til lange nætter i dårligt vejr, ture over flere dage, og når du vil have mere plads4.
Hvad skal du kigge efter?
Vandsøjlen fortæller, hvor meget vandtryk stoffet tåler, før vandet trænger igennem, målt i millimeter. Alpkit anbefaler mindst 10.000 mm til en bivy og 20.000 mm til vedvarende regn, bjergforhold eller vinterbrug4. Til sammenligning er 1.500 mm ifølge Alpkit den britiske standard for, hvad der må kaldes vandtæt1. Venture-poserne fra Lifeventure har 11.000 mm56.
Åndbarhed angives som MVTR, altså hvor mange gram vanddamp der kan slippe gennem en kvadratmeter stof på et døgn. Alpkit skriver, at 10.000 g/m²/24 t er tilstrækkeligt, og at 30.000 er højt, mens lav åndbarhed holder fugten fra kroppen inde i posen4. Venture-poserne har 15.000 g/m²/24 t, men tallet er kun opgivet for oversiden56.
Ifølge Alpkit passer standardmodeller til folk på omkring 185 cm. Er du højere eller bredere, så tjek længde og åbning, især hvis noget af rygsækken skal med ind4. Lifeventures Venture Lite Bivi er 62–95 cm bred5, mens Venture Solo Hooped Bivi er 50–68 cm bred6, så der er forskel på, hvor meget plads modellerne giver.
Kondens i posen
Kondens er den fugt, der sætter sig på indersiden af posen, når varm, fugtig luft fra dig møder det kolde stof. Alpkit forklarer, at åndedræt og sved giver fugt, der kan ende i soveposen, så du bliver klam og fryser1. Rådene fra Alpkit er:
- Træk vejret uden for posen, og tag fx en uldhue på i stedet for at lukke dig helt inde1.
- Klæd dig ikke for varmt på, før du kryber i posen. Du bliver varmere i løbet af natten1.
- Luk hætten, men aldrig helt, så fugten kan slippe ud2.
Vil du have mindre kondens ved ansigtet, peger Alpkit på en model med bøjle, hvor der er luft mellem dig og stoffet4.
Tarp over posen
Alpkit skriver, at en tarp ikke altid er nødvendig, men at en godt opsat tarp i blæst og regn kan gøre forskellen på en urolig og en rolig nat1. Under en tarp er der et luftrum mellem dig og regnen, så du kan sove med hætten åben2. Alpkits råd i regnvejr er at få tarpen op først og vælge et sted, der ligger lidt højere, så vandet ikke samler sig under dig2.
Liggeunderlag og sovepose
Bivuaksækken holder ikke varmen for dig. Alpkit skriver, at du i vådt og koldt vejr kan miste op til 30 % af din kropsvarme gennem jorden1, og at et isolerende liggeunderlag er en barriere mod den kolde, fugtige jord2. Vælg en sovepose til de temperaturer, du venter, og pak den i en vandtæt pose på vejen2. Læs mere i guiden til liggeunderlag og sovepose.
Nødpose og vindsæk
En nødpose er ikke en bivuaksæk til at sove i hver nat. Lifesystems skriver om deres Survival Bag, at den er sikkerhedsudstyr til vandring og bjergture, der giver beskyttelse, når vejret bliver dårligt, og at den har plads til én person med udstyr eller to i en nødsituation7. Heatshield Thermal Bag fra samme mærke er af metalliseret polyethylen, vejer 110 g, måler 210 × 90 cm og kan ifølge Lifesystems reflektere og holde på over 90 % af den varme, kroppen stråler ud8.
I fjeldet bruger man desuden en vindsæk: en stor pose af tyndt syntetisk stof, ofte nylon, på cirka 1,5 × 2 meter, der har plads til to voksne og et barn og vejer omkring 500 g9.
Hvor må du sove i bivuaksæk?
Friluftsrådet skriver, at du i Naturstyrelsens skove må sove i sovepose i skovbunden under åben himmel, men at du ikke bare må slå telt op, bygge en bivuak eller hænge en hængekøje op hvor som helst, uanset om jorden er offentlig eller privat3.
Se også guiden til hvor du må telte.
Hvad koster det?
Sammenlign vandsøjle, åndbarhed og vægt, og regn tarp og liggeunderlag med, hvis du skal bruge dem. Foretrækker du at have tag over hovedet og plads til to, så se guiden til telt eller hængekøje.
Kilder
-
Common Questions About Bivvying Answered (Alpkit, Alex Guerrero), 14.2.2023, hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9
-
How to Bivvy in the Rain and Stay Dry (Alpkit, Kenny Stocker), 20.2.2024, hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7
-
Sov i naturen – i telt, hængekøje eller bivuak (Friluftsrådet), hentet 8.10.2026 ↩ ↩2
-
How to choose a bivvy bag (Alpkit, Kenny Stocker), 9.6.2026, hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6 ↩7 ↩8 ↩9 ↩10
-
Venture Lite Bivi (Lifeventure), hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5 ↩6
-
Venture Solo Hooped Bivi (Lifeventure), hentet 8.10.2026 ↩ ↩2 ↩3 ↩4 ↩5
-
Survival Bag (Lifesystems), hentet 8.10.2026 ↩ ↩2
-
Heatshield Thermal Bag (Lifesystems), hentet 8.10.2026 ↩
-
Remember the windsack on a mountain hike (Den Norske Turistforening), hentet 8.10.2026 ↩ ↩2
-
Sov i skovbunden, i hængekøje og ved vandet (Naturstyrelsen), hentet 8.10.2026 ↩
