Flåter og myg på tur: sådan beskytter du dig ifølge myndighederne

Myndighedernes råd mod flåter på tur er tøj, der dækker benene, myggemiddel på den bare hud og et grundigt tjek af kroppen, når du kommer hjem. Statens Serum Institut (SSI) råder til lange bukser og sko eller glatte gummistøvler i skov og græs¹, og sundhed.dk skriver, at almindelige myggemidler også virker afskrækkende på skovflåter². Mod myg er rådene de samme: dæk huden med tøj, og smør myggemiddel på resten³. Her samler vi, hvad SSI og sundhed.dk skriver, og hvilket grej der hører med i tasken. Vi giver ingen behandlingsråd: er du i tvivl efter et bid, så kontakt din læge eller ring 1813.

Hvor og hvornår møder du flåter?

Flåter sidder og venter i vegetationen. SSI skriver, at der er mange flåter i skov og græsklædt vegetation¹, og sundhed.dk nævner især fugtigt græs, små buske, krat og åben skov med rådyr⁴. Risikoen er størst, når du færdes uden for stierne, skriver sundhed.dk, og rådet er derfor at holde sig på stierne og undgå at gå på tværs gennem vegetationen².

Om sæsonen er kilderne ikke helt enige, så vi nævner begge. Sundhed.dk skriver, at skovflåten bliver aktiv, når temperaturen er over 5 °C, og at flåtsæsonen i Danmark er cirka april til november². SSI skriver på sin side om TBE, at flåterne især findes fra maj til oktober, og at risikoen for TBE-smitte er størst fra juli til september⁵.

Tøj: dæk benene

Flåter bider sig normalt fast, hvor huden er tynd, som regel på læggene, i knæhaserne og i lysken, skriver sundhed.dk⁴. SSI lægger i sine råd om tøj særlig vægt på fødder og ben¹.

Myggemiddel på den bare hud

Myggemiddel er det, der på emballagen kan hedde myggespray, myggebalsam eller insektmiddel. Sundhed.dk skriver, at almindelige myggemidler også virker afskrækkende på skovflåter, og at du kan smøre myggebalsam på den hud, der ikke er dækket². SSI skriver, at visse myggemidler har en afskrækkende effekt på flåter, og nævner et middel med stoffet icaridin som eksempel⁵.

Om myg skriver sundhed.dk, at midler med DEET bør indeholde mindst 20 % for at være effektive, og at der i Danmark sælges DEET-midler med op til 40 %³. Midler med icaridin er ifølge sundhed.dk, der henviser til Tænk, lige så effektive som midler med 20 % DEET³. Siden er skrevet til rejsende i malariaområder.

Hvor tit du skal smøre igen, står der forskellige tal om. Sundhed.dk skriver hver 2. time på siden om flåter² og hver 4. time på siden om myggestik³. Til børn skriver sundhed.dk, at de optager relativt meget af det, der smøres på huden, og at myggemidler generelt ikke bør bruges til børn under 3 år, uden at det er drøftet med lægen³.

Myg: tøj, myggemiddel og net

Rådene mod myg ligner rådene mod flåter. Til rejsende i malariaområder anbefaler sundhed.dk lange bukser, langærmede trøjer og strømper ved solopgang og solnedgang, myggemiddel på den hud, der ikke er dækket af tøj, og at sove under et myggenet imprægneret med permethrin³. Sundhed.dk skriver også, at olie af citronella, eukalyptus og kokos ikke beskytter godt nok i malariaområder, og at mobilapps, der skal skræmme myg væk med lyd, ikke har nogen dokumenteret effekt³.

Om natten er et myggenet over sovestedet en mulighed i shelteret, under tarpen og i hængekøjen. Hvordan hovednet, pyramidenet og net til hængekøjen adskiller sig, og hvad maskestørrelsen betyder, står i guiden til myggenet.

Tjek kroppen efter turen

Flåter kravler et stykke tid, før de begynder at suge blod, skriver sundhed.dk². Derfor betaler det sig at kigge efter, når du kommer hjem.

1. Undersøg dig selv og børnene efter turen i områder med mange flåter². SSI råder til at gøre det jævnligt efter en skovtur¹.
2. Kig de rigtige steder. SSI nævner nakken, lysken, området under undertøjet, armhulerne, knæhaserne, bag ørerne og hovedbunden¹. Hos børn skal du især kigge i lysken, i hovedbunden og bag ørerne¹, og SSI nævner også hårgrænsen⁵.
3. Få hjælp til ryggen. Få evt. en anden til at tjekke de steder, du ikke selv kan se, skriver SSI¹.
4. Tag et bad. Et brusebad inden for to timer efter hjemkomst kan skylle flåter af, som ikke har bidt sig fast, skriver sundhed.dk².
5. Husk hunden. SSI råder til også at tjekke hunde for flåter⁵.

Flåtfjerneren i førstehjælpstasken

Finder du en flåt, der har bidt sig fast, skal den af så hurtigt som muligt. SSI skriver, at du kan bruge en pincet, en flåtfjerner eller blot neglene¹, og sundhed.dk skriver, at du skal trække flåten lige ud så tæt på huden som muligt². Fedt, vaseline og lignende fjerner ikke flåten, skriver sundhed.dk². Sidder en lille del af flåten tilbage i huden, gør det ifølge SSI og sundhed.dk ikke noget, og SSI skriver, at det bliver afstødt i løbet af få dage⁵².

Der findes forskellige slags flåtfjernere, og SSI skriver, at de bl.a. kan købes på apoteket¹. En flåttang eller et flåtkort kan ligge fast i førstehjælpstasken. Hvad der ellers hører med, står i guiden til førstehjælpstasken.

TBE: Bornholm og Nordsjælland

TBE er en virusinfektion, som overføres med bid fra skovflåter, og den kaldes også centraleuropæisk hjernebetændelse⁵. SSI skriver, at Bornholm i mange år har været det kendte risikoområde i Danmark, og at der siden 2018 også er set tilfælde i Nordsjælland, bl.a. i Tisvilde Hegn⁵. Smitten findes ifølge SSI i små, afgrænsede områder, og risikoen kan variere meget inden for det samme område⁵. Uden for Danmark findes TBE ifølge SSI bl.a. i Skandinavien, Baltikum og dele af Tyskland og Østrig⁵.

Der findes en vaccine til både børn og voksne¹. Ifølge SSI kan vaccination overvejes af dem, der jævnligt færdes uden for stierne i vegetationen i de kendte risikoområder, og SSI nævner bl.a. campere, svampesamlere og orienteringsløbere⁵. Om vaccinen passer til dig, er et spørgsmål til din læge.

Sikkerhed

Kilder

1. Flåtbårne sygdomme (Statens Serum Institut), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹ ↩¹² ↩¹³ ↩¹⁴

2. Flåtbåren sygdom, forebyggelse af – Patienthåndbogen, sundhed.dk, hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰ ↩¹¹ ↩¹² ↩¹³ ↩¹⁴

3. Forebyggelse af myggestik – Patienthåndbogen, sundhed.dk, hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷

4. Flåtbid – Patienthåndbogen, sundhed.dk, hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵

5. TBE – Tick-borne Encephalitis (Statens Serum Institut), hentet 8.10.2026 ↩ ↩² ↩³ ↩⁴ ↩⁵ ↩⁶ ↩⁷ ↩⁸ ↩⁹ ↩¹⁰